Bliv erhvervsassistent

 

Kombineret Ungdomsuddannelse tilbyder:

• Små hold med god tid og hjælp til at nå målene for uddannelsen.

• Undervisning som tager udgangspunkt i praktiske opgaver inden for erhvervstemaet.

• Deltager- og prøvebeviser som bruges, når du søger job eller vil ind på andre uddannelser.

• En uddannelse på 1 1/2 - 2 år alt efter hvordan den sammensættes.

• SU, hvis du er fyldt 18 år.

 

Uddannelsen

Du skal vælge erhvervstema og hjemstedsskole. På hjemstedsskolen får du en kontaktperson, som er din vejleder under hele uddannelsen.

 

Læs mere om de forskellige uddannelsesretninger / erhvervstemaer her:

Byg og bolig i Frederikssund eller i Frederiksværk

Turisme, kultur og fritid i Frederikssund, Frederiksværk og Gribskov

Kommunikation og medier i Frederiksværk

Innovation og produktudvikling i Gribskov

Service i virksomheder og offentlige institutioner i Hillerød

 

Du kan se folderen om Kombineret Ungdomsuddannelse her

KUU-folderen med generel information


Du vil få:

• KUU-fag (arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære)

• Kompetencegivende fag

• Erhvervstræning i virksomheder

 

Erhvervslære

Du lærer det sprog, der bruges inden for erhvervstemaet. Du lærer at benytte værktøj og materialer, og du lærer at udføre arbejdsopgaver rigtigt, fx:

 

Inden for turisme, kultur og fritid lærer du bl.a. at anrette mad, servere og tage imod betaling. Du lærer derfor ord som saftig og sprød, sur og sød. Du lærer at benytte pander, ovne og kasseapparater. Og du lærer at  dække bord, organisere fester og events og iværksætte lege.

 

Inden for byg og bolig lærer du bl.a. at fremstille en stol, og du lærer derfor ord som sprosser, sarg, dyvler. Du lærer at bruge værktøj som rundsav, båndsav, tykkelseshøvl og afretter. Og du lærer at bruge materialer som fyrretræ, maling og lak.

 

Arbejdspladslære

Du lærer om løn og ferie. Du lærer om, hvordan du får et job, og hvordan du beholder det. Du lærer også om, hvordan du kan påvirke dine arbejdsforhold, og du lærer om, hvordan arbejdsmarkedet ændrer sig.

 

Samarbejdslære

Du lærer, hvordan du kan tale med kunder, kolleger og chefer. Du lærer, hvordan du kan samarbejde med andre om opgaver og give instruktioner. Og du lærer, hvordan du kan undgå konflikter.

 

Kompetencegivende fag

I de kompetencegivende fag kan du få prøvebeviser og deltagerbeviser.

 

Du får faget afsætning. Du lærer om, hvordan du kan sælge varer. Du lærer, hvad du skal sige. Du lærer om leverandører, om kunder, om konkurrenter og markedsføring.

 

Du får dansk, og du kan få andre fag og kurser fra erhvervsuddannelserne som: matematik, engelsk, førstehjælp og brand, hygiejnekursus, mm.

 

Erhvervstræning

Du kommer i praktik i lokale virksomheder eller institutioner. Erhvervstræningen vil vare mellem 1 uge og 8 uger i hvert modul.

 

Portfolio

Mens du går på KUU, skriver du om, hvad du laver, du tager billeder af det, så du får en arbejdsportfolio med billeder, tekst, video osv. fra dine projekter.

 

Afsluttende prøver

Ud fra din arbejdsportfolio laver du en præsentationsportfolio, som viser, hvad du har lært på uddannelsen. Den skal du bruge til din afsluttende prøve. Du kan også bruge præsentationsportfolioen, når du søger arbejde. (Læs info. om afsluttende prøve her)

 

De kompetencegivende fag afslutter du med en prøve. Du skal som minimum til prøve i faget afsætning.

 

Årsplan

Efterårsmodul 2017

Start den 8.8.2017 og slut den 12.1.2018,

 

Forårsmodul 2018

Start den 15.1.2018 og slut den 22.6.2018

 

Efterårsmodul 2018

Start den 6.8.2018 og slut den 11.1.2019

 

 

 

 

 

 

Allerød · Rudersdal · Furesø · Gribskov · Hillerød · Halsnæs · Egedal · Frederikssund